The Goa Express

Entusiastisk garage-rock fra lovende englændere.

Fra industriområdet omkring Burnley kommer den entusiastiske kvintet The Goa Express. Tilbage i 2019 udgav de debutsinglen ‘The Day’, og på trods af masser af airplay og opmærksomhed ventede de næsten et år, før de fulgte op med singlen ‘Be My Friend’.

The Goa Express gør tingene i deres eget tempo. De har skrevet management-kontrakt med Rough Trade, og forventningerne er store, men en god Goa Express-sang tager den tid, som en god Goa Express-sang skal tage.

Kvintetten består af brødrene James Douglas Clarke (sang og guitar) og Joe Clarke (keyboard) og deres venner Joey Stein (guitar), Naham Muzaffar (bas) og Sam Launder (trommer og percussion). Deres garage-rock har et hint af psych, men er frem for alt rundet af entusiasme og har en umådeligt sympatisk klang.

The Goa Express er så glade for at spille live, at de kan glemme at få lavet nye sange. Det lavede corona om på, og når englænderne rammer Frederiksberg til 10. juni, bliver det med flere helt nye sange. En oplagt mulighed for at fange et spændende band tidligt i deres karriere.

 

Med forbehold for ændringer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev