Aske Thiberg - Billedkunstner og danser

Stilhed og lydløse rytmer til en musikfestival 

Når du ser mod scenernes enorme storskærme, vil du i pauserne mellem koncerterne opleve et nyt videoværk skabt af den svenske billedkunstner, danser og musiker Aske Thiberg.  

Særligt til dette års SYD FOR SOLEN udforsker Thiberg det tomrum, som opstår, når et sted er på pause, og stiller spørgsmålet om, hvad en scene er, når den ikke bliver brugt til at performe på? 

Gennem videoværket undersøger Thiberg hvad der sker når en teknikker ruller kabler sammen, når højttalerne er slukkede, når publikums samtaler, fodtrin og vindens susen pludselig er det lydbillede, der tager over på festivalpladsen. 

Thibergs værk vil frembringe
stilhedens visuelle potentialer, og lydløse rytmer akkompagnerer dem.

Vi har talt med Thiberg, og spurgt indtil de ting som fascinerer, det som starter en arbejdsproces og hvilken rolle musik spiller for hans kunst.

Er der noget, som særligt fascinerer dig i din praksis for tiden?  

Jeg skriver meget for tiden og er fascineret af, hvordan tekst kan kombineres med dans. Udover at arbejde på mit videoværk til SYD FOR SOLEN, er jeg også i gang med forberedelser til en soloudstilling på Overgaden Institut for Samtidskunst. Her planlægger jeg blandt andet at præsentere en performance, hvor jeg fortæller anekdotiske historier samtidig med, at jeg udfører repetitive og mekaniske bevægelser. Det er et forsøg på at vise en distance mellem krop og sprog, hvor kroppen udtrykker noget andet end det, der kommer fra munden. 

Hvordan starter du  arbejdet med et nyt værk? 

Det gør jeg ved at prøve ting af – ved at danse til en type sang, jeg ikke tidligere har danset til, lave et nyt stykke musik eller ved at skrive en tekst, hvis retning er ukendt, når jeg starter. Når jeg påbegynder et nyt projekt, der skal vises et specifikt sted, er det også stedets specifikke præmisser, der sætter tonen for projektet. Et eksempel er mit værk ”Blue Jacket”, hvor en solodanser befinder sig midt i et offentligt rum om vinteren, iført en blå jakke. Danseren udfører en stringent koreografi med mekaniske armbevægelser og et næsten dødt ansigtsudtryk, som en måde at spejle publikum, der også står med jakker på og betragter performancen med det samme blik.

Hvilken betydning har musik for dig når du arbejder i dit atelier? 

Til mine performances og videoværker plejer jeg at starte med at lave musikken, for at forstå hvilken stemning værket skal have. Det skaber en ramme, og et tempo for værket, som gør det nemmere at forstå, hvilke idéer der passer ind i netop dette værk, og hvad der skal fjernes eller gemmes til en anden gang. Jeg tror, at det er vigtigt at kunne fortsætte sig selv i den samme stemning som sit værk når man laver den type af kunst jeg beskæftiger mig med, og her er musik en rigtig effektiv og hurtig vej til at komme derhen. 

Da jeg flyttede fra Stockholm til København, væk fra mine dansevenner, begyndte jeg at danse i mit soveværelse i stedet for i et dansestudie. At danse i en lejlighed, hvor man ikke kan spille høj musik eller hoppe alt for meget uden at forstyrre naboerne, gjorde mig mere bevidst om de lyde, der kommer fra kroppen, når man bevæger sig: Lydene ens tøj laver, gulvbrædderne der knirker. Denne oplevelse har givet mig en interesse for, hvad der sker, når man fjerner musik fra noget, som man er vant til at forbinde med det, og hvordan måden man laver sine værker påvirkes af den arkitektur og de sociale rammer, der findes omkring en. Det er netop de overvejelser jeg bringer med ind i mit værk til dette års SYD FOR SOLEN.