SYD FOR SOLEN er 3 dages koncert, stemning og fællesskab lige i hjertet af din by.

Hver dag, nyt line up: musik, mennesker, mad og momenter af international klasse, lige til at gå til – og cykle hjem fra igen. Skal opleves live i rigtigt godt selskab, én dag ad gangen og op til tre dage i træk.

Stærkt line-up

I mere end 10 år har vi hos Smash!Bang!Pow! forbundet nyskabende artister med et nysgerrigt publikum. Nu er det på tide at gøre det i et nyt format. Med SYD FOR SOLEN præsenterer vi banebrydende musikere i smukke omgivelser for at skabe en unik festivaloplevelse.

Vi kæmper for at fremme mangfoldigheden i musikbranchen med et line-up, der består af mange af vor tids relevante og vigtige stemmer. Vi sætter scenen for ud-af-kroppen-koncerter, som I forhåbentlig sent vil glemme. Og så vil vi forkæle øregangene med noget, I kan synge med på – og noget, I har aldrig har hørt før.

Unikke omgivelser

Festivalen foregår i Søndermarken: en eventyrlig, kongelig have fra det 17. århundrede. Centralt beliggende på Frederiksberg – med gåafstand til Vesterbro og cykelafstand til resten af København – er den et populært pusterum fra storbyens puls.

Der følger selvfølgelig et stort ansvar med at holde en festival i så smukke omgivelser. Derfor går vi til opgaven med respekt – både over for stedet og vores gæster.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev • Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Syd for Solen 2024 her!