Torsdag d. 8/8

Fred again..

Sampha

Kenya Grace

AV AV AV

JOY (Anonymous)

- og mange flere!

  • Fred again..

    Elektronisk fest af dimensioner med fænomenal producer og house-fornyer.

    ”Vor tids dygtigste pophouse-producer”. Sådan har Soundvenue beskrevet Fred again..

    Det er dog kun én side af den engelske producer, sanger, sangskriver, musiker og dj, der har domineret den internationale popscene i flere år, samtidig med at han har fornyet den elektroniske musik.

    Fred again.., med det borgerlige navn Frederick John Philip Gibson, er en fænomenal sangskriver, hvis karriere for alvor tog fart fra 2018 og frem, hvor han har været en feteret go-to-sangskriver for internationale topnavne som Ed Sheeran, Burna Boy, Stormzy og BTS. I 2019 tilbragte sange, som han havde været med til at lave, 15 ud af 52 uger som nr. 1 hjemlandet, i 2020 blev han som den yngste nogensinde kåret som ”Producer of the Year” til Brit Awards, og da Ed Sheeran i 2021 udsendte gigasællerten ”=”, var Gibson med til at skrive og producere 10 ud af 14 numre!

    Fred again.. kunne altså fint læne sig tilbage og leve fedt af at skrive til andre. Men han har også tårnhøje kunstneriske ambitioner på egen hånd og evnerne til at realisere dem. Dels har han siden 2021 udgivet tre soloalbum, hvor han eksperimenterer med at klippe lydbidder, han har optaget, sammen til smukke og personlige elektroniske kompositioner. Dels har han med udgangspunkt i housens kærligt masserende danse-eufori og blåtonede melankoli de seneste år udgivet en strøm af melodiøse floorfillers med stærke musikalske samarbejdspartnere som FKA Twigs, Headie One, Jamie xx, Romy (The xx), Jayda G og Sampha. Senest er han teamet op med de to elektroniske legender Skrillex og Four Tet på bangeren ”Baby again..”, og ikke mindst Obongjayar på hittet ”Adore U”.

    I Fred again..’s numre smelter engelsk klubmusik og -historie sammen i sprudlende festhymner, der både taler til en ny generation af klubgængere og elektroniske aficionados. Og med sin sofistikerede sangskrivning har han spillet en central rolle i en udvikling inden for elektronisk musik, hvor fokus er flyttet fra EDM’ens konstante drop-dyrkende klimaksjagt til en mere inkluderende og melodiøs stil, som også kommer til udtryk hos house-orienterede kolleger som Jayda G, TSHA, Yaeji og Peggy Gou, der gæstede Syd For Solen sidste år.

    Fred again.. er ikke bare en formidabel elektronisk musiker og producer med eksponentielt stigende popularitet (han har over 14 millioner månedlige lyttere på Spotify). Han er også et forrygende live-navn, som han viste da han lukkede Roskilde Festivals Apollo-scene ned med et brag sidste år, og tidligere i år gennemførte han en udsolgt Europa-tour, såvel som USA-tour. Det er altså på alle måder en musiker på toppen af sin karriere, der indtager Valbyparken til sommer for at fyre op under en gigantisk elektronisk fest.

  • Sampha

    Sjælfuld englænder fyrer op under pulserende beats og store følelser. 

    Han har lånt sin smukke lyse røst ud til Kanye West, Robyn, Solange, Drake, Beyoncé og Frank Ocean. Men engelske Sampha er meget mere end en feteret gæstevokalist, som verdens største stjerner ringer til, når de mangler et sjælfuldt input.  

    Han er også en musiker, sangskriver og producer i verdensklasse, der gør tingene på sin egen måde, ikke ulig landsmanden James Blake og førnævnte Frank Ocean, som han er blevet sammenlignet med. De deler da også alle tre en kærlighed til blåtonet soul og nysgerrige kompositioner, der udvider rammerne for den moderne popsang. 

    Sampha sangskrivning er spændt ud mellem hans to musikalske signaturtræk: forkærligheden for at komponere på klaver og hans sfæriske og pulserende elektroniske produktioner. De danner bagtæppet for hans udtryksfulde stemme, der balancerer sublimt på et knivsæg mellem sårbar udkrængning og overlegen vokalkontrol. 

    I slutningen af 00’erne var han del af en blomstrende elektronisk klub- og musikmiljø i London sammen med navne som SBTRKT, Jessie Ware, Kwes og The xx – en af de første gange, Sampha gjorde opmærksom på sig selv, var således med et remix af sidstnævntes ”Basic Space”. Han udsendte de to ep’er ’Sundanza’ (2010) og ’Dual’ (2013), inden det store gennembrud kom i 2017 med det rørende debutalbum ”Process”, hvor hans afdøde far hyldes i en stribe numre, der veksler mellem smukke kammerpoppede passager og boblende electropop med himmelhøjt til loftet. 

    Albummet modtog bunker af anmelderroser og blev bl.a. udnævnt som ”Best New Album” af Pitchfork med karakteren 8,6. Den ultimative anerkendelse kom, da Sampha modtog den prestigefulde engelske Mercury Prize for årets album foran bl.a. The xx, Stormzy og Ed Sheeran.

    Siden har Sampha bl.a. brugt sin tid som skattet samarbejdspartner på Kendrick Lamars mesterlige ”Mr. Morale & the Big Steppers”, Stormzys ”This Is What I Mean” og Travis Scotts ”Utopia”. Samtidig har han arbejdet på en opfølger til ”Process” – en proces der dog blev en del forsinket af, at han i 2020 blev far. I juni 2023 udkom hans første solosang i seks år så omsider: den lyse og optimistiske ”Spirit 2.0”. Den blev i oktober måned fulgt op af hans anden fuldlængde, den veloplagte ”Lahai”, der har været ventetiden værd. Soundvenue tildelte da også albummet fem flotte stjerner og kaldte det ”sprælsk og upbeat (…) sat sammen på en mere jazzet facon med en smittende energi”. 

    Samphas elektroniske forankring kommer til udtryk live, hvor hans koncerter antager karakter af en følsom og medrivende klubfest. Det kunne publikum på Roskilde Festival 2018 bevidne, da han gav en forrygende koncert, som Politiken gav maksimale seks hjerter, mens både GAFFA og Soundvenue kaldte den ”sublim” og belønnede den med fem stjerner. Siden har hans danske fans måttet vente tålmodigt på en gentagelse, men nu er det endelig tid, når den fænomenale brite fyrer op under beats og følelser i Valbyparken. 

  • Kenya Grace

    Elektronisk supertalent kommer til SYD FOR SOLEN med et af 2023’s største hit i bagagen.

    Hvis definitionen på et gennembrudshit er, at opmærksomheden omkring et nummer og musikeren bag går fra 0 til 100 på ekstremt kort tid, så er Kenya Graces ”Strangers” det perfekte eksempel på dette.

    Efter at have skabt massiv viral bølgegang på TikTok med den drum’n’bass-drevne ørehænger i sommeren 2023 udkom sangen som officiel single den 1. september – og så gik det stærkt! Som den blot anden nogensinde gik hun nummer 1 i England med en sang, skrevet, produceret og fremført af en kvinde (den første var Kate Bushs legendariske ”Running Up That Hill”), og blot tre måneder senere havde ”Strangers” rundet 350 mio. afspilninger på Spotify, hvor den sydafrikansk-engelske musiker pt. har over 29 mio. månedlige lyttere. Herhjemme har ”Strangers” også hærget radioer og streamingtjenester, bl.a. som ”P3’s Uundgåelige” i september måned.

    Kenya Grace er del af en bølge i moderne elektronisk musik, hvor musikere som PinkPantheress, Yaeji, Piri og Charli XCX  suger inspiration fra de hurtige trommeprogrammeringer og den lyse house-harmonisering i 90’ernes og 00’ernes UK garage, 2-step og drum’n’bass. I hendes hænder bliver det musikalske arvesølv til melodiøs og sonisk electropop med boblende rytmik og dragende synth-flader, hvis besyngelser af ung storbymodernitet og kærlighedskvababbelser fungerer både på klubben og iført hørebøffer på sofaen. Det er forførende catchy, emotionelt gribende og relaterbart – ikke ulig hendes erklærede forbilleder Banks og Flume.

    Kenya Grace Johnson, som hendes fulde navn lyder, er født i Sydafrika og vokset op i Southampton i England, hvor hun som tiårig begyndte at skrive sine egne sange på et gammelt Yahama-keyboard. En interesse, der senere førte hende til det prestigefulde musikuniversitet Academy of Contemporary Music, hvor hun er uddannet i sangskrivning og kreativt kunstnerskab. Hun er derfor en selvkørende kunstner, der selv skriver, producerer og synger sine både catchy og sofistikerede kompositioner.

    Siden ”Strangers” udkom har Kenya Grace sluppet de glimrende singler ”Only in My Mind” og ”Paris”, og der er flere nye numre på vej. Efter planen udkommer hendes debut-ep nemlig i 2024. Det er altså en fremtidig stjerne med både kreativ og kommerciel medvind, som publikum på SYD FOR SOLEN kan se frem til at stifte bekendtskab – ovenikøbet som de første herhjemme.

  • AV AV AV

    Dansk elektronisk supergruppe blæser dig bagover med bastungt og tranceskabende show.

    Hver for sig har Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad skabt sig strålende karriere som musikere, producere, komponister og dj’s. Men som AV AV AV har de revolutioneret elektronisk musik herhjemme med deres komplekse og beattunge bangere og åndedrætsfremkaldende intense liveshows.

    AV AV AV er et kongeeksempel på, når supergruppe-mærkatet giver mening, og helheden er mere end summen af enkeltdelene – selvom enkeltdelene i dette tilfælde er tre enestående musikere og producere! For trekløveret er en fasttømret enhed med en klar fælles vision, drevet frem af en kollektiv skabertrang, hvor fællesskabet sætter individet og kreativiteten fri.

    AV AV AV bragede ind på den danske musikscene i 2015 med ep’en ”They Live”, hvor de kridtede banen op med legesyge og komplekse kompositioner, der miksede elementer af electro, techno, house, vokalsamples og hiphop-beats, og som både fungerede på et dansegulv og som soundtrack til en eftertænksom aften med hørebøffer i sofaen. Den overlegne udgivelse sikrede dem årets efter en pris som ”Årets producer” til uddelingen af kritikerprisen Steppeulven.

    Efter en række ep-udgivelser albumdebuterede AV AV AV i 2019 med fuldlængden ”No Statues”, der blev hyldet af anmelderne som en nyklassiker i dansk elektronisk musikhistorie. Soundvenue uddelte således maksimale seks stjerner, samtidig med at anmelderen kaldte albummets 13 numre, ”den perfekte blanding af ond bas, melankolske synthmelodier og tøjlesløs gadagung”. DJ Mag gav det karakteren 10 ud 10, mens Politiken kvitterede med fire solide hjerter og kaldte det ”en kollektiv kraftindsats, der dunker gennem klubnatten som et elektronisk eksprestog”.

    Parallelt med deres udgivelser og koncerter har AV AV AV også arbejdet som tv- og filmkomponister til film og tv-serier. De har således bl.a. leveret lydsiden til filmen ”Brakland” og det internationale Netflix-hit ”The Rain”.

    AV AV AV har for længst slået deres navn fast som et landets stærkeste elektroniske live-navne med bastunge og tranceskabende koncerter, der har ført dem forbi landets største festivaler og venues og uden for Danmarks grænser. De er kendt for at levere gennemførte visuelle shows og har desuden gennem karrieren udfordret det gængse koncertformat, bl.a. med 360 graders-koncerter, hvor publikum var placeret rundt om bandet, og med optrædener med symfoniorkestret Copenhagen Phil.

    Efter et par års koncertpause varmede AV AV AV op med bravur og højtløftet basarm til Saveus’ arenakoncerter i Aarhus og København i slutningen af 2022, og nu vender trekløveret tilbage for fuld kraft med det kommende album “All Inclusive”, der udkommer til februar, og hvorfra singlerne ”LOVING” og ”FACTS” fyrer godt og grundigt op under forventningerne.

    AV AV AV er altså fulde af kunstnerisk gåpåmod, hvilket publikum på Syd For Solen kommer til at nyde godt af torsdag i Valbyparken, hvor der er lagt i ovnen til episk elektronisk extravaganza. Med gruppens egne ord. ”Vi er klar til at feste!”

  • JOY (Anonymous)

    Den elektroniske duo spiller op til energisk klubfest under åben himmel 

    Succesen er kommet hurtigt til JOY (Anonymous). Duoen med rødder i Londons kulturelt vibrerende South Bank-område har, siden starten under COVID-19-pandemien, etableret sig som et af de mest interessante elektroniske acts på den internationale musikscene. Med unik flair for legesygt at mikse genrer og skabe bevidsthedsudvidende klubmusik, der inviterer lytteren ind i et feststemt univers af smittende spontanitet og uforfalsket glæde, har JOY (Anonymous) givet den elektroniske scene en gedigen vitaminindsprøjtning.  

    JOY (Anonymous) består af Henry Counsell og Louise Curran. Makkerparret har på få år taget springet fra Londons klubundergrund, hvor deres improviseede meet up-nattefester hurtigt blev tilløbsstykker, til de store internationale festivalscener som Glastonbury og Primavera Sound. Supporttjanser for navne som The Streets og Fred Again…, et euforisk back-to-back DJ-set med selveste Skrillex samt samarbejder med bl.a. den amerikanske producer/DJ The Blessed Madonna og hitgruppen Sugababes, har yderligere bidraget til at sende duoen op i den elektroniske musiks superliga.  

    På deres kritikerroste andet album “Cult Classics” fra sidste år, har JOY (Anonymous) indfanget essensen af en tur ud i storbyens natteliv – fra den hårdpumpende stemning på klubbens hektiske dansegulv, til de mere eftertænksomme stunder, som forekommer under hjemturen i de tidlige morgentimer, hvor solen begynder at stå op. Ofte er musikken euforisk og festlig, andre gange søger den mod de mørkere følelser, som livet også bringer med sig

    Skurrende beats, spøgelsesagtige vokaler, vibrerende house-akkorder, tunge dubstep-drops og hektiske breakdowns. JOY (Anonymous)’ energiske dansemusik er en intens fusion af genrer og stemninger, der samlet skaber en uforglemmelig oplevelse for enhver tilhører. I særdeleshed i liveregi!  

    Her er JOY (Anonymous) dedikeret til umiddelbarheden. De lukkede en gade ned og startede en vild spotanfest i New York. Under et tidligere besøg i København spillede de et improviseret sæt i en café, som udviklede sig til en svedig nattefest. Og ved et besøg i Litauen skabte de eksalteret partystemning i et nedlagt fængsel. 

    Duoen udfordrer grænserne for, hvad der er muligt på scenen, og deres liveshows er kendt for deres improvisation og nære interaktion med publikum. Verden over har JOY (Anonymous) skabt uforglemmelige øjeblikke for deres fans, og deres optræden på Syd for Solen vil uden tvivl blive endnu et feststemt triumftog på deres vej mod det musikalske verdensherredømme.

Næste dag

Fredag d. 9/8

Jorja Smith

Michael Kiwanuka

André 3000: New Blue Sun LIVE

eee gee

Yussef Dayes 

Guldimund

Rachel Chinouriri

- og mange flere

  • Jorja Smith

    Britisk R&B-stjerne brillerer med overlegen vokal og dragende produktioner. 

    ”Vor tids Lauryn Hill”. 

    Sådan lød overskriften, da GAFFA anmeldte Jorja Smiths debutalbum ”Lost & Found”. Og selvom englænderen først og fremmest er sanger og sangskriver i egen unikke ret, så deler hun musikalsk udgangspunkt (soul og R&B) og et gigantisk musikalsk talent med sin amerikanske kollega. 

    Trods sin unge alder har Jorja Smith for længst etableret sig som et internationalt topnavn, der har opnået bred anerkendelse for sine sange. Jorja Smith startede da også tidligt: hun begyndt at spille klaver som 8-årig, begyndte at skrive egne numre som 11-årig, og som teenager lærte hun bl.a. at spille obo og modtog klassisk sangtræning. 

    En af Jorja Smiths tidlige musikalske besættelser var Amy Winehouses album ”Frank” og andre inspirationskilder er Adele, Sade, Alicia Keys og Nina Simone. Man sporer da også både jazz, soul, R&B og hiphop-beats i Smiths sange, der både kan være søgende, selvsikre, længselsfulde og konfronterende. Drevet frem af smægtende strygere, smækre beats og dragende produktioner – og altid med hendes udtryksfulde stemme i centrum, der ubesværet veksler mellem intime bekendelser og ekspressive udladninger. 

    I 2016 gik hun viralt med nummeret ”Blue Lights” på Soundcloud, og den følgende single ”Where Did I Go?” blev hyldet af selveste Drake. Efterfølgende blev hun signet af Sony og sluttede året som et af de udvalgte musikalske håb på BBC’s prestigefulde talentliste ”Sound of”. 2017 blev ikke mindre hektisk med bl.a. to features på Drakes album ”More Life”, turneer med både Drake og Bruno Mars, inden hun i december modtog den hypede talentpris ”Critics Choice Award ved årets Brit Awards. 

    Den overvældende opmærksomhed kunne måske få nogle til at ryste på hænderne – men ikke Jorja Smith. Da debuten ”Lost & Found” udkom i 2018, fremstod hun fuldt udvokset som albumkunstner. Albummet gik top 3 i hjemlandet, og The Guardian kaldte det en ”soulful debut from R&B prodigy”. Pitchfork kvitterede med den flotte karakter 8,1, og herhjemme skrev GAFFA i sin femstjernede anmeldelse: ”Smith blander elegant elementer fra soul, r&b, pop, hiphop og den kendetegnende, britiske triphop”. Som et ekstra flag i kagen hjemtog hun året efter sin anden Brit Awards i kategorien ”British Female Solo Artist”.

    Derudover har Jorja Smith bl.a. arbejdet sammen med Kali Uchi og Stormzy, udgivet den glimrende ep ”Be Right Back” (2021), haft en markant feature på det Kendrick Lamar-kuraterede soundtrack til superheltefilmen ”Black Panther” og samarbejdet med Burna Boy på ”Be Honest” (2019), der er hendes største hit med næsten 300 mio. afspilninger på Spotify. 

    Efter omverdenens årelange og utålmodige venten udkom Jorja Smiths anden fuldlængde omsider sidste år, og ”Falling or Flying” blev hyldet af medier som The New York Times, NME, Rolling Stone og GAFFA. Det er da også et suverænt album, der fremviser hendes velkendte overlegne kvaliteter, samtidig med at hun udforsker nye sider af sit talent, bl.a. ved at inddrage genrer som afrobeats, amapiano og rock og invitere jamaicanske Lila Iké og den engelske rapper J Hus med ombord.  

    Jorja Smith har tidligere optrådt med succes herhjemme i Store VEGA i 2018 og på Roskilde Festival 2019. Til som vender hun endelig tilbage til Danmark, når hun inviterer til medrivende og soulfuld R&B-pop-fest i Valbyparken. 

  • Michael Kiwanuka

    Mesterlig britisk soulstjerne med fænomenal stemme, gribende tekster og bredt musikalsk udsyn

    Da Michael Kiwanuka i 2012 hjemtog førstepladsen på BBC’s prestigefulde talentliste ”Sound of…”, var det åbenlyst, at her var tale om en musiker af en helt særlig støbning. At han et årti senere ville stå som en af de største fornyere af engelsk soul i dette årtusinde, var dog ikke til at forudse.  

    Den britiske sanger og sangskriver har, lige siden han debuterede i 2012 med albummet ”Home Again”, virket som en gammel vis mand i en ung mands krop. For modenheden i hans sangskrivning var fra start ærefrygtindgydende. Hans sange er rige på referencer til musikhistoriske epoker, hans tekster er dybe og eksistentielle, og så er han i besiddelse af en vokal, der rent og direkte kan formidle de komplekse følelser, han besynger. 

    Kiwanuka voksede op i London som barn af forældre, der i 70’erne var flygtet fra den ugandiske diktator Idi Amin. Han startede sin karriere som guitarspillende studiemusiker, men blev omkring 2010 signet af det britiske indie-label Communion Records (Ben Howard, Daughter), hvor han udgav tre ep’er, samtidig med at han blev inviteret med på turné af Adele, der offentligt har udtryk sin beundring for Kiwanuka. Det samme har bl.a. Barack Obama og Tyler, The Creator. 

    Da han brød igennem med ”Home Again”, var kærligheden til 70’ernes symfoniske soulgiganter som Marvin Gaye, Bill Withers og Curtis Mayfield åbenlys, uden at Kiwanuka på nogen måde kom til kort over for sine musikalske forfædre. At hans musikalske udsyn er både bredt og nutidigt, beviste han med opfølgeren ”Love & Hate” (2016), produceret af bl.a. Danger Mouse og Inflo (Sault), hvor respekten og inspirationen fra musikhistorien kombineres med moderne sangskrivnings- og produktionsteknikker.

     

    Som en naturlig forlængelse af sine to første album udgav Kiwanuka i 2019 sit tredje studiealbum, ”KIWANUKA”. Som titlen antyder, er det et dybt personligt mestværk, hvis bredtfavnende musikalske univers både rummer referencer til borgerrettighedskampen i USA, gospel, syrerock fra 70’erne, Burt Bacharachs kongeniale 60’er-pop, Donny Hattaways blue-eyed soul og Primal Scream genrenedbrydende rockeskapader. The Guardian kvitterede da også med topkarakter og kaldte det ”one of the greatest albums of the decade”. “KIWANUKA” modtog desuden den respekterede Mercury Prize (som hans to første album også var nomineret til) og blev nomineret til en Grammy for ”Best Rock Album”.  

    Live er Michael Kiwanuka en medrivende og gribende oplevelse, der emmer af personligt engagement og overstrømmende musikalitet, hvilket danske koncertgængere tidligere har kunnet bevidne på bl.a. NorthSide og Heartland Festival. Hans seneste danske visit var i 2019, hvor han indtog K.B. Hallen til en koncert, som GAFFA kaldte ”en mesterlig lektion” og belønnede med fem funklende stjerner. Efter et par velfortjente år væk fra rampelyset er Michael Kiwanuka nu klar til igen at berige musikelskere med sine sjælfulde sange, og vi er derfor lykkelige over, at hans første danske koncert i næsten fem år bliver under åben himmel i Valbyparken. 

  • André 3000: New Blue Sun LIVE

    Amerikansk hiphopstjerne giver eksklusiv koncert med nye bevidsthedsudvidende fløjtenumre. 

    ”I Swear, I Really Wanted to Make a ’Rap’ Album But This Is Literally the Way the Wind Blew Me This Time”. 

    Det er den sigende titel på åbningsnummeret på André 3000’s soloalbum ”New Blue Sun”, der udkom som et blidt og forunderligt fløjtepust i slutningen af 2023. Med sine langstrakte og fortryllende instrumentalnumre, centreret omkring hans store samling af analoge og digitale fløjter, vendte hiphop-superstjernen med et slag op og ned på omverdenens forventninger til ham og satte musikverdenen på den anden ende. 

    Som den ene halvdel af legendariske OutKast, der fra 1992-2007 udsendte seks suveræne album, som er solgt i over 25 mio. eksemplarer, har André Lauren Benjamin markeret sig som en af sin generations bedste rappere. Med sin flamboyante stil, søgende sjæl og evige musikalske nysgerrighed virkede han dog også som en fremmed fugl i hiphoppens traditionelle machodominerede narrativ, og frem for andre rappere virkede han til at finde inspiration i grænsebrydende musikere som Prince, George Clinton og Sly Stone. 

    Det blev understreget, da duoen i 2003 udsendte dobbeltalbummet ”Speakerboxxx/The Love Below”, bestående af to separate album fra Big Boi og André. Hvor Big Boi lavede en straight up bounchende hiphopskive, flød Andrés bidrag, ”The Love Below”, over med silkebløde soulballader, freaky funk, eksperimenterende produktioner og syrede guitarsoloer, men overraskende få rap-passager.

    Siden OutKasts opløsning (afbrudt af en comebackturné i 2014) har André været en populær feature-rapper og medvirket på numre med bl.a. Frank Ocean, Beyoncé, Erykah Badu, A Tribe Called Quest og Kanye West, mens fans og kritikere i årevis har spekuleret på, hvornår han mon ville udsende sit eget materiale. Det påvirkede dog tilsyneladende ikke den egensindige musiker, der virkede til at leve et roligt, harmonisk og tilbagetrukket liv i solrige Los Angeles.

    Så meget desto større var overraskelsen, da han sidste efterår annoncerede, at hans første album i eget navn snart ville udkomme, at det var halvanden time langt – og hverken ville indeholde rap eller sang, men masser af fløjte! 

    Ved første lyt kan ”New Blue Sun” virke som en meditativ new age-plade, men giver man den tid og rum til at folde sig ud, åbenbarer den sig som et bevidsthedsudvidende og dybt personligt værk med enormt mange lag og musikalske teksturer, der med sine indre rejser og kosmiske søgen vækker minder om 70’ernes spirituelle jazz og navne som Alice Coltrane og Pharoah Sanders. 

    Anmelderne var da også bjergtagede af albummet. Politiken gav maksimale seks hjerter og karakteriserede det som ”sort ambient musik (…) med en kontakt til de højere magter”, Information kaldte det ”overrumplende vellykket”, mens Soundvenue uddelte fem stjerner og bl.a. fremhævede albummets udsøgte ”forståelse for klang og soundscapes”. 

    I forlængelse af det nye album har André 3000 lige annonceret en amerikansk turné i starten af 2024, hvor billetterne er blevet revet væk på ingen tid og fået spillesteders hjemmesider til at gå ned. Til sommer tager han sine fløjter og band med i flyveren for at give en række eksklusive europæiske koncerter, og en af disse finder sted i Valbyparken, hvor publikum kan glæde sig til lade sig indhylle og synke ned i hans delikate kompositioner. 

     

  • eee gee

    Dansk sangskriver med internationalt format blander pop, country og disco med bravur

    Medvinden har været massiv fra både publikum og anmeldere, siden Emma Grankvist i 2022 albumdebuterede under sit tungevridende kunstnernavn med ”Winning” og året efter slap efterfølgeren ”She-Rex”. 

    Derfor kan det være svært at fatte, at hun før det brugte et tiår på at fange omverdenens opmærksomhed. Konservatoriet ville ikke optage hende trods talrige forsøg, og danske pladeselskaber ville i årevis ikke satse på hende. Derfor flyttede hun i 2020 til New York for at ryste posen, og her mødte hun produceren Rasmus Bille Bähncke, der bl.a. har arbejdet med Den Gale Pose, Sting og Backstreet Boys.  

    De fandt hurtigt melodien sammen, og resultatet blev debuten ”Winning”; et formfuldendt og livserfarent popalbum, der suger inspiration fra 70’ernes fløjlsbløde folk, country og singer/songwriter og sender kærlige nik til nutidige navne som Lana Del Rey, Taylor Swift og Weyes Blood. Og så kom der ellers hul igennem herhjemme! 

    Albummet blev rost til skyerne i de danske medier, og ved udgangen af 2022 blev ”Winning” kåret som årets danske album af både Soundvenue og GAFFA, mens det indtog andenpladsen hos Politiken og en tredjeplads hos Berlingske, der gav følgende karakteristik: ”Pop med plads til både eftertanke, fest og følsomhed. Sikke et talent”. eee gee blev desuden både nomineret til P3 Talent-prisen, som ”Årets håb” til kritikerprisen Steppeulven og ”Årets talent” til Carl Prisen. 

    Emma Grankvist er ikke typen, der hviler på laurbærrene, så allerede året efter var hun klar med sit andet studiealbum ”She-Rex”, hvor hendes selverklærede ”nordicana” får et gedigent skud disco og softrock a la Fleetwood Mac – og endnu en gang var der storros fra anmelderne.  

    GAFFA tildelte det maksimale seks stjerner, mens Politiken kvitterede med fem bankende hjerter og kaldte det ”en suveræn opfølger”. Ved årets udgang indtog eee gee endnu en gang prominente pladser på årslisterne hos både Politiken, Soundvenue og GAFFA, og så modtog eee gee også sin første DMA-nominering i den prominente kategori ”Årets album”. 

    eee gee har de seneste år været en flittig og yderst populær gæst på både spillesteder og festivaler, og hun har bl.a. udsolgt Store VEGA flere gange. Live får Grankvists bjergtagende stemme ekstra rum til at udfolde sig i sin disede, drømmende og dragende intense skønhed, bakket op af hendes lydhøre og opmærksomt meddigtende backingband, der nænsomt fører publikum gennem både rørende intime ballader og dansable disco-snacks. Der er derfor i den grad noget at se frem til, når eee gee gæster Valbyparken til sommer. 

  • Yussef Dayes 

    Engelsk stjernetrommeslager bygger fortræffelig bro mellem afrobeat, hiphop og spirituel jazz. 

    De seneste år er et væld af nye jazznavne dukket op i London, som angriber genren med ungdommeligt gåpåmod og frisk inspiration fra bl.a. hiphop, soul, funk, elektronisk musik og genrer fra Afrika og Mellemøsten. Et af de mest prominente navn er Yussef Dayes, der ikke alene er en gudsbenådet trommeslager, men også en ypperlig komponist og producer. 

    Yussef Dayes voksede op i musiktosset hjem i det sydøstlige London. Hans far var bassist og lyttede til masser af jazz- og reggae-plader, moren elskede country og The Beatles, og alle familiens fire børn gik til klaver. Yussef fik sit første trommesæt, da han var fire år, og som blot tiårig fik han lov at deltage på et kursus med trommeikonet Billy Cobham, der bl.a. har arbejdet sammen med Miles Davies – en skelsættende oplevelse for det unge talent. 

    Dayes gjorde første gang opmærksom på sig selv med bandet United Vibrations, der fra 2011-2016 udgav to album og turnerede som backingband for Aloe Blacc. Herefter helligede han sig duoen Yussef Kamaal, som blev hypet af den legendariske BBC-radiovært Gilles Peterson, der signede dem efterfølgende på sit label Brownstone Recordings. Her udgav Yussef Kamaal i 2016 udgav det fremragende album ”Black Focus”, der blander jazz, funk, breakbeats og instrumental hiphop. Året efter gik de dog hvert til sit. 

    Den nyfundne frihed fejrede Yussef Dayes i 2018 med den monumentale single ”Love Is the Message”, indspillet som one-take i de legendariske Abbey Road-studier. Nummeret er med sin bjergtagende nyfortolkning af 70’ernes spirituelle jazz, kombineret med diskrete input fra engelsk elektronisk musik, et fremragende eksempel på, hvordan Dayes arbejder på at befri jazzen fra traditionernes lænker og trække den i nye soniske retninger. 

    I 2020 teamede han op med guitaristen Tom Misch, og sammen udgav de via det stilskabende pladeselskab Blue Note albummet ”What Kinda Music”. Albummet er en smooth opvisning i drømmende håndspillede grooves, ikke ulig amerikanske Khruangbin, hvor den amerikanske rapper Freddie Gibbs også bidrager til løjerne. ”What Kinda Music” gik top 4 i hjemlandet, og både NME, Pitchfork, Clash og The Line of Best Fit roste da også albummet. 

    Efter flere års tilløb udsendte han i 2023 omsider sit første album i eget navn, ”Black Classical Music”, der med åbent og nysgerrigt sind dykker dybt ned i genrer som jazz, dub, reggae og nigeriansk afrobeat og highlife. Det er et meditativ og skønhedsdyrkende album, der samtidig bobler af liv og eventyrlyst, ikke mindst på grund af Dayes’ overlegne tromme- og percussionarbejde. Clash tildelte solodebuten 8 ud af 10 stjerner og kaldte det ”a unique experience, a true journey, the musical autobiography of a musician central to the ongoing development of UK jazz” 

    Yussef Dayes er et forrygende livenavn, hvor hans ofte timelange koncerter er drevet frem af et smittende og sveddryppende intenst energiniveau og en nærmest umenneskelig ekvilibrisme. Oveni købet har han et særligt forhold til Danmark, hvor han har optrådt flere gange.  

    I 2019 gav han en legendarisk koncert på Loppen, der senere udkom som livealbummet ”Welcome to the Hills”, og i 2022 gav han en koncert i DR Koncerthusets Studie 2, hvor Politikens anmelder gav fire store hjerter og kaldte Dayes et ”velspillende monster (…) med teknisk overlegenhed af en anden verden”. Til sommer er der igen mulighed for at nyde hans ærefrygtindgydende talent, når han spiller op til et øjebliks gigantisk jazzfest på SYD FOR SOLEN. 

  • Guldimund

    Innovativ sangskrivning, intime tekster og udsøgt popsensibilitet med bred appel. 

    Det er ikke alle musikere, der formår at ramme et bredt publikum direkte i hjertekulen, samtidig med at anmelderne falder i svime. Men det har Asger Nordtorp Pedersen gjort under sit musikalske alias Guldimund. 

    Kunstnernavnet er inspireret af sangen ”Morgenstund har guld i mund” af salmedigteren N.F.S. Grundtvig, og referencen siger noget om Guldimunds brede musikalske udsyn. Asger Nordtorp Pedersen har taget både kandidat- og solistuddannelse på konservatoriet, spillet og turneret med bl.a. Blaue Blume, Lucky Lo og moi Caprice, og i hans på en gang komplekse og iørefaldende kompositioner mødes fortid og nutid, når han blander visesang, jazz, indierock, salmesang og stryger-suiter.  

    Guldimund skriver moderne og innovative pophymner med masser af indre spænding, kringelkroge, detaljer, svimlende smukke omkvæd og skønhedsdyrkende harmonier, man kan fortabe sig i. Og så tilføjer teksterne, der zoomer ind på bittesmå detaljer i hans mest intime og personlige relationer – euforisk kærlighed, break up-sex, knuste parforholdsdrømme, livet som solofar – en afvæbnede, almenmenneskelig og relaterbar dimension til numrene.  

    Gennembruddet kom i 2021 med det formidable album ”Dem, vi plejede at være”, hvorfra singlen ”Brænder stadig” blev grovspillet på P6 Beat. Anmelderne stod i kø for at rose pladen, og da musikkritikerprisen Steppeulven blev uddelt året efter, hjemtog Guldimund da også hele tre priser for ”Årets udgivelse”, ”Årets tekstforfatter” og ”Årets musiker”. 

    Det var dog kun et forvarsel på den massive medvind, som ramte Guldimund, da opfølgeren ”Jeg venter i lyset” udkom i foråret 2023. Igen var anmelderne begejstrede: Information udråbte det til ”et mesterværk”, og Politiken uddelte fem bankende hjerter til ”et album, man ikke vil hjem fra”. GAFFA kvitterede med fem stjerner for det ”kunstneriske mod” og ”imponerende ambitionsniveau”, det samme gjorde Berlingske, Jyllands-Posten samt Soundvenue, der tillige i juli måned kårede det til halvårets næstbedste danske album. 

    Denne lovestorm gentog sig i publikums modtagelse af albummet, og singlen ”Det’ kun vigtigt, hvad det er” har hittet både på P3, P4 og P6 Beat. Da P3 Prisen løb af stablen i oktober måned hjemtog den strygerbaserede, trommeløse og kærlighedsbesyngende ballade da også prisen for P3 Lytterhittet. 

    Live er Guldimund også et yderst populært navn, og størstedelen af koncerterne på hans kommende forårsturné i 2024 er allerede udsolgt. På scenen får numrene nyt liv, bakket op af et stærkt hold af musikere, samtidig med at Asger Nordtorp Pedersen brænder igennem som engageret frontfigur. Kombinér det med de smukke omgivelser i Valbyparken, og du har opskriften på en uforglemmelig sommerkoncert. 

  • Rachel Chinouriri

    Engelsk stortalent kombinerer klassiske sangskrivningsdyder med elektroniske beats og popappel

    Da NME skulle vælge deres første forsidenavn i 2024, faldt valget på Rachel Chinouriri. Det siger noget om, hvor store forventninger der er til den 25-årige sanger, sangskriver og musiker og hendes debutalbum, der udkommer til maj. 

    Livet har ellers ikke altid været en dans på roser for hende. Hun voksede op i en zimbabwisk immigrantfamilie i London, hvor sekulær musik var no-go. Faren var syg, moren knoklede for at tjene penge til den store familie, og som et af få farvede børn på den lokale skole blev hun mobbet. Men Chinouriri havde musikken, og trods forældrenes restriktioner begyndte hun at smuglytte til Lily Allen, Daughter, Sugababes, Coldplay og sydafrikanske Ladysmith Black Mambazo. 

    Som teenager begyndte hun at indspille sine egne demoer med sin mors bærbare, en akustisk guitar og en billig mikrofon – og tyst stemmeføring, så naboerne bag de tynde vægge ikke blev forstyrret. Kombinationen af hjemmerullet sangskrivning, elektroniske produktioner og hendes sjælfulde stemme har siden været hjørnestenene i Rachel Chinouriris dybt personlige udtryk, der ifølge hende selv er inspireret af ”indie, 00’er-pop, afrikansk a cappella – og hjertesorg”. 

    Rachel Chinouriri begyndte for alvor at røre på sig i 2016, hvor musikblogs fik ørerne op for de lo-fi-knitrende soveværelsesdemoer, hun havde oploadet på Soundcloud. I 2019 udkom debut-ep’en ”Mama’s Boy”, hvorefter hun signede med Parlophone (Blur, Bat For Lashes, Gorillaz), der i 2021 efter udsendte det fremragende minialbum ”Four° In Winter”. 

    Opmærksomheden omkring Rachel Chinouriri har været støt stigende de seneste år. The Guardian har udråbt hende som ”One to Watch”, The Line of Best Fit har kaldt hende “a star in the making“, BBC inkluderede hende i 2023 på den prestigefulde talentliste ”Sound of”, og Adele har offentlig udtrykt sin beundring for hende. Nå ja, og så turnerede hun i 2023 med både Lewis Capaldi og Louis Tomlinson! 

    Alt tyder altså på, at Rachel Chinouriris karriere når nye højder, når debutalbummet “What a Devastating Turn of Events” udkommer til maj. Derfor er hendes koncert på Syd For Solen en unik mulighed for at opleve et sprudlende musikalsk kæmpetalent i eksplosiv udvikling, inden hun for alvor udfolder sit stjernepotentiale.  

Næste dag

Lørdag d. 10/8

Queens of the Stone Age

AIR

Big Thief

The Kills

Viagra Boys

Sleater-Kinney

- og mange flere

  • Queens of the Stone Age

    De amerikanske rocklegender fyrer op under riff-kanonerne og deres udødelige guitarbaskere.

    Det startede løst og flippet med generatordrevne jamsessions i den californiske ørken i midt-90’erne. Men tre årtier senere rager Queens Of The Stone Age op som musikalske titaner på den amerikanske rockscene, som de om nogen har præget og formet med et hårdtslående sangkatalog, der bugner af forrygende guitarbaskere.

    Gruppen er centreret omkring den uforlignelige frontmand og hovedsangskriver Josh Homme – kendt for sin natsorte baryton og kække hoftevrid på scenen. Han startede gruppen med udgangspunkt i den tørt huggende ørkenrock, han tidligere havde dyrket i gruppen Kyuss, men i Queens Of The Stone Age blev de tonstunge riff kombineret med en mere melodiøs og dynamisk sangskrivning, der med udsøgt musikhistorisk bevidsthed sender kærlige nik til både garagerock, grunge, 70’er-metal og støjrock.

    Homme og co. fik for alvor luft under vingerne på det kritikerroste andet album ”Rated R” (2000) og det kommercielle gennembrud ”Songs For The Deaf” fra 2002, der solgte over en million eksemplarer alene i USA, og hvorfra ”Go With The Flow” og ”No One Knows” gik sin sejrsgang på MTV og hitlister over hele verden. Her indtog Queens Of The Stone Age for alvor positionen som internationale rockstjerner, der pustede nyt liv i rockens klicheer uden at gå på kunstnerisk kompromis. En position, som de siden har fastholdt med udødelige rock-bangere som ”Little Sister”, “My God is the Sun” og “The Way You Used To Do” og mesterlige album som ”Lullabies To Paralyze” (2005), ”…Like Clockwise” (2013) og senest ”In Times New Roman…”, der udkom i sommeren 2023. Her tildelte GAFFA det fem funklende stjerner, mens Politiken kvitterede med fire hjerter og kaldte det ”deres hårdeste og mest guitartunge plade i mange år”.

    Det var en magtdemonstration uden lige, som Queens Of The Stone Age leverede på Roskilde Festival 2023 – og som anmelderne stod i kø for at hylde. GAFFA gav maksimale seks stjerner under overskriften ”Stærkere end nogensinde”, Soundvenue uddelte fem stjerner, mens Politikens udsendte belønnede bandet med fem hjerter og kaldte det ”den bedste Queens Of The Stone Age-koncert, jeg har set i mange år”.

    Det er kort sagt et band i absolut topform, der kigger forbi Valbyparken til sommer, hvor de giver en rockmusikalsk masterclass i, hvordan man spiller vital og medrivende guitarrock, som giver dig lyst til at sætte strøm til luftguitaren, kaste djævletegn og brøle med på de stadionstore omkvæd.

  • AIR

    Franske poplegender giver eksklusiv albumkoncert med deres stilskabende debut ”Moon Safari”. 

    I 90’erne var de flestes øjne – og ører – rettet mod den tværatlantiske kamp mellem grunge og britpop. Fransk musik var til gengæld yt og noget, man forbandt med kikset saxofon-cheesy Melodi Grandprix-pop. Det ændrede sig til gengæld, da Air i 1998 udsendte deres legendariske debutalbum ”Moon Safari” og satte nye standarder for, hvor melodiøs og sofistikeret elektronisk pop kunne lyde. 

    Air blev dannet i 1995 af den arkitektstuderende Nicolas Godin og Jean-Benoît Dunckel, der studerede matematik. De delte en fælles kærlighed til 60’er- og 70’er-musik i bred forstand, og i deres labert vellydende kompositioner finder man da også referencer til alt fra space- og psykedelisk pop, fransk yé-yé, AOR og yachtrock.  

    Samtidig suger makkerparret også til sig fra moderne elektroniske genrer som downbeat, triphop, chillout og ambient, og resultatet er en tidløs musik, der på én gang lyder som jinglen til et kitschet 60’er-gameshow, det musikalske svar på en arkitekttegnet Middelhavsvilla og som soundtracket til en cruiser-tur i en neonglinsende storbynat.  

    Det er et retrofuturistisk album rigt på stemninger og teksturer, hvor de to lydnørder har kælet for detaljerne på fænomenale numre som hitsinglen ”Sexy Boy”, ”Kelly Watch the Stars”, Remember”, ”You Make It Easy” og ”All I Need”. Air har lavet meget god musik siden – fx soundtracket til filmen ”Virgin Suicides” og ”Talkie Walkie” – men ”Moon Safari” er fortsat juvelen i deres diskografi.

     

    ”Moon Safari” var ikke alene en musikalsk landvinding, det var også en kæmpe kommerciel succes med over 2 mio. solgte eksemplarer. Sammen med Daft Punks ”Homework” fra 1997 varslede Air en ny gylden epoke for fransk elektronisk musik med navne som St Germain, Justice, Stardust, Mr. Oizo, SebastiAn og Boys Noize. Air er altså ikke alene en af de sidste tre årtiers bedste franske grupper, de er også en af de allermest stiskabende. 

    Sidst Air turnerede var i 2017. Siden har Godin og Dunckel helliget sig andre musikalske projekter, men denne sommer drager de på en eksklusiv turné, hvor de opfører hele ”Moon Safari” i anledning af, at albummet har rundet 25 år (der er også en jubilæumsudgave af albummet på vej). Billetterne til koncerterne i foråret har været i så høj kurs, at den populære franske duo, har sat ekstrakoncerter op. 

    Dette unikke show får publikum på Syd For Solen mulighed for at nyde i Valbyparken, der med blå himmel, bagende sol og grønne træer vil udgøre den perfekte ramme for de franske excentrikeres udsøgte popeskapisme. 

  • Big Thief

    Få bands har været så produktive, modtaget så mange anmelderroser og ramt deres fans så direkte i hjertekulen det seneste årti som Big Thief. 

    Den amerikanske gruppes sange er dybe dyk ned i USA’s landskaber og musikalske traditioner. De mikser singer/wongwriter, skramlet indierock og folkhymner i fænomenale sange, der lyder som længselsfulde postkort fyldt med træklædte bjergsider, fossende floder og støvede dale. Som hvis Gillian Welch, Elliot Smith og Neil Young jammede sammen i en fjerntliggende træhytte. 

    I centrum af sangene står bandets sanger, guitarist og hovedsangskriver Adrianne Lenkers sårbare og søgende stemme, der i de poetisk mættede tekster kredser om eksistentielle og universelle emner som naturen, liv, død, håb, ensomhed og kærlighed. Det er gribende indierock, udført af et lydhørt og fintfølende kollektiv af musikere, der dyrker de musikhistoriske rødder med akkuratesse uden at miste det dybt personlige udtryk, som er kernen i Big Thiefs sange. 

    Big Thief blev dannet af Lenker, guitaristen Buck Meek, bassisten Max Oleartchik og trommeslageren James Krivchenia i Brooklyn i 2015, efter at Lenker og Meek havde spillet sammen som duo i et par år. Og siden firkløveret i 2016 udsendte den kækt betitlede og anmelderroste debut ”Masterpiece”, har de ikke set sig tilbage. Big Thief har således udgivet fem studiealbum og turneret intensivt over hele kloden, samtidig med at både Lenker og Meek har fundet tid til at udgive tre soloalbum hver siden 2018. Tal lige om at være tændt af en kreativ ild!

    Lenker og co. fik for alvor opmærksomhed med 2017’s ”Capacity”, der blev udråbt som ”Best New Music” af Pitchfork, mens Politiken herhjemme gav seks stjerner. Det tårnhøje niveau bibeholdt Big Thief ubesværet, da de i 2019 udgav hele to mesterlige album: ”O.F.O.F.” og ”Two Hands”. Førstnævnte blev Grammy-nomineret som ”Best Alternative Album” i 2020, mens singlen ”Not” fra ”Two Hands” året efter modtog nomineringer som ”Best Rock Song” og ”Best Rock Performance”. 

    Udsigten til at skulle følge op på en så massiv succes kunne måske få nogen til at ryste på hånden – men ikke Big Thief. Efter at Adrianne Lenker og Buck Meek havde udsendt glimrende soloalbum i henholdsvis 2020 og 2021 udgav de sammen med resten af gruppen i 2022 deres seneste album ”Dragon New Warm Mountain I Believe in You”. Da det udkom, udråbte Pitchfork det til ”Best New Music” med den uhørt høje karakter 9,0, mens Politiken herhjemme uddelte maksimale seks hjerter og kaldte det ”et paradoksalt mesterværk fuldt af revner og sprækker”. Det var da også nomineret som ”Best Alternative Album” til Grammy 2023, hvor nummeret ”Certainty” desuden var blandt kandidaterne til ”Best Alternative Music Performance”. 

    Big Thief er et skattet liveband i Danmark, flere udsolgte koncerter i Store VEGA og på Roskilde Festival i 2022. På Dyrskuepladsen kvitterede Politiken med fem flotte hjerter under overskriften ”Rå følelser i ufiltreret aftapning”, mens Soundvenue samme år tildelte gruppens seneste VEGA-show fem stjerner og kaldte det ”et lille mirakel”. Det er altså et band med et mesterlige bagkatalog, intens energi på scenen og en dyb følelsesmæssig forbindelse til publikum, der står klar til at give en uforglemmelig sommerkoncert i Valbyparken.  

  • The Kills

    Minimalistisk garagerockduo kommer til Valbyparken med stærkt comebackalbum i rygsækken. 

    Det var svært at åbne et musikmagasin i 00’erne og start-10’erne uden at løbe ind i The Kills. For ikke alene osede sanger Alison Mosshart og guitarist Jamie Hince med deres sorte læderjakker og tonede solbriller af sex, drugs and rock’n’roll; med deres catchy og minimalistiske udtryk var duoen sammen med grupper som The White Stripes, The Strokes og danske The Raveonettes en central del af den garagerockbølge, der med skramlede riff, catchy melodier og skødesløs attitudeleg genfortryllede og revitalisere rockens klicheer. 

    The Kills letgenkendelige lyd er på debuten ”Keep on Your Mean Side” (2003) og opfølgeren ”No Wow” (2005) centreret omkring Alison Mossharts upolerede og let raspende vokal, der primært akkompagneres af en trommemaskine og Jamie Hinces tørt huggende spade. Denne skridsikre formel blev på nyklassikeren ”Blood Presures” fra 2008 udvidet med elementer af hiphop og electro, der med succes tilføjede mere moderne elementer til The Kills rockmusikalsk bevidste sangskrivning. 

    Sideløbende med at de udsendte disse stærke album, turnerede The Kills i disse år bl.a. med Jack Whites sideprojekt The Raconteurs. Det førte til, at Mosshart og White dannede supergruppen The Dead Weather sammen med Dean Fertita (Queens of the Stone Age) og Jack Lawrence (The Raconteurs), med hvem hun fra 2009-2015 udgav tre glimrende studiealbum. 

    Siden The Kills udsendte deres femte studiealbum ”Ash & Ice” i 2016, der bl.a. gik top 20 i England, Frankrig og Schweiz, har Mosshart og Hince holdt en længere pause afbrudt af stedvise live-optrædener. Det blev der dog lavet om på i oktober 2023, hvor makkerparret udsendte deres sjette langspiller, der bærer titlen ”Good Games”. 

    Det nye album viser en gruppe i kreativ topform med lyst til at udfordre og udvikle sangskrivning og produktion i en mere sonisk og sofistikeret retning med plads til bl.a. kor, klaver, blæsere og synths – uden at miste det grundlæggende guitardrive. Den vellykkede transformation blev da også belønnet af anmelderne: NME gav albummet fire ud af fem stjerner og kaldte det ”a grand and edgy comeback that is as fresh as can be”, mens GAFFA herhjemme ligeledes uddelte fire stjerner under overskriften ”Man kan åbenbart godt lære gamle garagerockere nye tricks”. 

    Ligesom på plade er The Kills en rutineret og kompromisløs størrelse live, hvor Hince sender sine sylespidse guitarbredsider direkte i fjæset på publikum, mens Mosshart ubesværet suger opmærksomheden til sig med sin cool karisma og direkte levering. Der er derfor lagt i ovnen til en intens rockrystetur, når de indtager SYD FOR SOLEN til sommer. 

  • Viagra Boys

    Svenske punkrockere sparker festen i gang med vilde riff, dødssaxofon og tårnhøjt energiniveau. 

    Der kan komme meget godt ud af en våd bytur. Således blev kimen til Viagra Boys sået, da bassist Henrik Höckert hørte forsanger Sebastian Murphy fremføre en alternativ udgave af Mariah Careys “We Belong Together” på en karaokebar. Herefter blev de to enige om at danne et band. 

    Udover en fælles interesse for tatoveringer (begge har arbejdet som tatovører) er udgangspunktet for Viagra Boys vild og balstyrisk punkrock med ætsende samfundskritisk bid, der retter skytset mod højreekstremisme, bedaget machomaskulinitet og internetkonspirationer. Det er musik, der ikke tager nogen fanger, hvor hårdtpumpede guitarriff, tørre trommetæsk, olmt kværnende basakkorder og skinger dødssaxofon driver sangene frem, mens Murphy fremfører sine bidske tekster med en blanding af teatralsk råbevokal og brølende afmagt. 

    Bandet blev dannet i 2015 i Stockholm og blev hurtigt et kultnavn i Sverige på grund af deres vilde og uforudsigelige koncerter og senere debutalbummet ”Street Worms” (2018) med singlerne ”Sports” og ”Just Like You”, som udkom på Year0001 Records, der bl.a. har Yung Lean i stalden. Rygtet om de vilde svenskere punkrockere spredte sig også til udlandet, og bandet begyndte at turnere internationalt, inklusive Danmark.

    Viagra Boys’ andet studiealbum ”Welfare Jazz” viste bandet fra en mere genre-eklektisk, men stadig stridslystensom side. Albummet er produceret af Matt Sweeney (Iggy Pop, Queens of the Stone Age) og Justin Raisen (Yves Tumor, Charli XCX), og da det udkom i 2021, roste både GAFFA og Soundvenue albummet med firstjernede anmeldelser – sidstnævnte kaldte det ”en dejligt dynamisk udgivelse, der viser, hvor mange forskellige retninger Viagra Boys kan gå, uden at ofre deres værdisæt”. 

    Karrierens foreløbige højdepunkt opnåede bandet med deres seneste album ”Cave World”, der er skrevet under coronapandemien og bl.a. skyder med skarpt efter QAnon og misinformation og byder på besøg fra åndsfællen Jason Williamson (Sleaford Mods). GAFFA kvitterede med maksimale seks stjerner, mens engelske NME gav det fire ud af fem stjerner. 

    Som antydet er Viagra Boys noget af en håndfuld live – ikke mindst på grund af Sebastian Murphys tårnhøje energiniveau – hvilket GAFFA’s anmelder kunne bevidne under gruppens seneste koncert herhjemme i marts 2023. Fem stjerner blev de belønnet med under overskriften ”Gennemført, overstimulerende fucking kaos”. Er du frisk på en tur i Viagra Boys’ musikalske tørretumbler, er muligheden der til sommer i Valbyparken! 

  • Sleater-Kinney

    Legendarisk amerikansk riot grrl-gruppe giver sin første koncert i Danmark nogensinde.

    Hvis man skulle udpege de seneste 30 års mest toneangivende indierockgrupper, ville Sleater-Kinney være en oplagt kandidat.

    For ikke alene har den amerikanske gruppe været stilskabende med deres perfekte miks af flossede guitarriff og alternative ørehængere; som en af hjørnestenene i 90’ernes riot grrrl-bevægelse gik de også – flere årtier før #MeToo – i struben på sexisme og mandschauvinisme i musikbranchen og samfundet generelt.

    Sleater-Kinney blev dannet i 1994 af Corin Tucker og Carrie Brownstein, der begge sang og spillede guitar. De fandt hurtigt ind til et samspil, hvor de nærmest intuitivt supplerede hinanden, både på vokal og guitar, og efter at have teamet op med trommeslageren Janet Weiss udsendte de i 1995 deres selvbetitlede debutalbum. Det blev de følgende år fulgt op af de glimrende fuldlængder ””Call the Doctor” (1996) og ikke mindst ”Dig Me Out” (1997), der med sine skarpslebne guitarangreb, Tuckers aggressive vokal og gyldne melodiåre blev deres store gennembrud og et centralt værk i riot grrrl-kanonen. I 2020 tildelte Rolling Stone da også albummet en 189. på deres liste over alletiders 500 bedste plader.

    Fra 1995-2005 udgav indie-rockerne i alt syv album, der alle stadig holder på grund af deres smittende energi og bundsolide sangskrivning. I 2006 besluttede gruppens medlemmer imidlertid at sætte samarbejde på pause – en pause, der skulle vise sig at vare i otte år. Pausen brugte Carrie Brownstein bl.a. til at skrive erindringsbogen ”Hunger Makes Me a Modern Girl” og skrive og udvikle den Emmy-vindende tv-serie ”Portlandia”.

    I 2014 begyndte Sleater-Kinney igen at røre på sig for året efter at udsende det suveræne comebackalbum ”No Cities to Love”, der blev godt modtaget af både publikum og anmeldere. Herhjemme tildelte Soundvenue det således fem flotte stjerner og kaldte det ”en kærkommen og skarpsleben tilføjelse til” en ”i forvejen voldsomt respektaftvingende diskografi”.

    Siden comebacket har Sleater-Kinney holdt en imponerende albumfrekvens med yderligere tre album – heriblandt den St. Vincent-producerede ”The Center Won’t Hold” (2019) og senest ”Little Rope”, der udkom i starten af 2024, efter Brownsteins mor og stedfar blev dræbt i en bilulykke, og som føjer nye dimensioner til Sleater-Kinneys udtryk. The Guardian belønnede det med 4 ud af 5 stjerner, mens DIY Magazine svingede sig helt på fire 4,5 ud af 5 stjerner og skrev: ”About as straight-up and purified an experience as any Sleater-Kinney observer-slash-enthusiast could ever hope to have in 2023”. Sleater-Kinney er altså i den grad alive and kicking.

    På trods af at Sleater-Kinney har været aktive i fire årtier og inspireret bands som Gossip, Spoon, Yeah Yeah Yeahs og St. Vincent, har de aldrig tidligere givet koncert i Danmark. Det bliver der heldigvis lavet om på til sommer, når de amerikanske rocklegender er klar til at forkæle Valbyparken med nye stærke numre og langtidsholdbare klassikere.